SFO
D. 30.08.2017

Er der aldrig lus i SFO'en?

I princippet nej, for en SFO kan ikke have lus. Det er børnene i SFO'en der har lus og det er der næsten altid nogen der har. Vi har bare valgt at vi aldrig hænger opslag op om det.
 
Det gør vi ikke, fordi vi ved det ikke hjælper noget at hænge opslag op, lusene kan ikke læse og kommer alligevel igen.
 
Til gengæld forventer vi,  at alle forældre jævnligt (dvs. flere gange om ugen) tjekker deres børn for lus uanset om vi har et opslag hængende eller ej.  Lus kan ikke leve og formere sig udenfor menneskehår og de kan ikke overleve i f.eks. tæpper, puder eller sofahynder. Lige nu siger videnskaben at 24-48 timer udenfor menneskehår slår lusene ihjel. Det vil sige, at når børnene møder mandag morgen er SFO'en 100% lusefri. 
 
Alligevel vil der i løbet af ugen være børn der får lus ved kontakt med andre børn og vi kunne formentlig konstant have en seddel hængende med luseadvarsler. Regn derfor altid med at der er børn i SFO'en der har lus og kontrollér Jeres børn flere gange om ugen.

Tilbage til oversigt

bubblemedia