Velkommen til
Sct. Ibs Skole

Vi glæder os til at tage imod dig!

Skolens historie

SCT. lBS SKOLE i Horsens er nøjagtig lige så gammel som byens katolske menighed. Dens fødselsdag var den 15. november 1872, og den begyndte så beskedent som overhovedet muligt - med ét barn!

Menigheden var de første år også meget lille. Der var søndage, hvor den bestod af 3 mennesker; den var fattig, og dens lokaliteter var derfor ydmyge, ville næsten have kunnet tilfredsstille Frans af Assisi. De bestod af en lejlighed i baghuset til Søndergade 47; kapellet, der optog den største stue, havde dog indgang fra gaden. Bag dette lå et lidt mindre lokale, det var skolen; præsten havde 2 små værelser og et endnu mindre køkken. Så var der ikke mere, og dog kom den lille "Mission" til at figurere i dansk litteratur: Forfatteren Herman Bang havde sin opvækst i Søndergade i Horsens, hvor hans far var præst efter i 1864 at være fordrevet fra Als. Således beskriver han det lille samfund:

"Der var i en Baggaard i Byen nyligt blevet indrettet et lidet, catholsk Kapel, der havde været Snedkerværksted för, og det hele var lavt og uanse'eligt. Menigheden var jo forelöbig kun ringe: Hele Hjorden, som havde to Hyrder, bestod af fem fattige Familjer, hvis Börn Præsterne underviste gratis". (Haablöse Slægter 1880).

De 2 "hyrder" var Frederik Brüggemann, der havde oprettet menigheden og københavneren Johansen, der skulle afløse ham. Man købte i 1874 for 24.000 kr. det tidligere "Hotel Royal" i Nørregade 19, der lejedes ud til dækning af økonomien, mens havehuset kom til at fungere som kapel, præstebolig og drengeskole. I en nybygning mod Kildegade, som stadig indgår i skolekomplekset, indrettede 3 søstre fra ordenen "Den Kristne Kierligheds Søstre" pigeskole. Menigheden voksede i disse år, og "Pige-og Pogeskolen" søgtes også af børn fra ikke-katolske hjem, men fattig-dommen var stadig trykkende, og i 23 år måtte man nøjes med det beskedne kapel, der ligesom dets forgænger nåede at indskrive sig i dansk litteratur: Digteren Johannes Jørgensen fortalte i sin selvbiografi, hvordan han under en sommerferie 1895 rejste til messe der: "Horsens har siden faat sin smukke nye Kirke. Men der var en egen Stemning af evangelisk Enfold, af oldkirkelig Ringhed, af franciskansk Fattigdom over disse Smaakapeller fra de første Tider - slige Morgener følte man det, som var man i Bethlehem". (Det usyrede Brød 1923).

Et er at være digter på sommerferie, noget andet er at være præst og ordenssøster i et vinterkoldt kapel. Alle var lykkelige, da menighedens mangeårige præst, Frederik Kerif, en af de første danskere, der i nyere tid modtog den katolske præstevielse, kunne indvie den nybyggede Sct. Josefs Kirke den 29. januar 1897. Højtideligheden, en af de helt store milesten i menighedens historie, blev "bivaanet" af talrige horsensianere, men en gårdejer fra Åes ved Hovedgård tiltog sig særlig opmærksomhed. Dels var han rigsdagsmand og som sådan kendt for sin veltalenhed, dels var han konverteret til den katolske kirke, vist som den første danske bonde siden Reformationen.

Thi Jens Busk var bonde, afviste med foragt titlen "proprietær", talte jysk på tinge - ofte med drastiske vendinger og en sjælden evne til at danne slagord. Kort efter århundredskiftet havde han fået gennemført statsstøtte til de katolske skoler, den offentlige hjælp samtlige friskoler stadig oppebærer. Han døde 1908, og hans enke, Kirsten Marie Busk, der var konverteret året efter kirkeindvielsen, opførte "Mellemhuset", der blev bolig for præsten, og hvor hun selv boede til sin død 1920. I dag kaldes huset i daglig tale "Lærerhuset" og rummer foruden faciliteter for lærerne også kontor for skolens studievejleder og viceinspektør.

Der har været 4 kriser i SCT. lBS SKOLES historie, og den første indtraf 1922: "Den Kristne Kierligheds Søstre" hjemkaldtes fra Danmark! Nu havde fra århundredskiftet Sct. Josefsøstrene drevet hospital i byen, og de reddede skolen, idet de erklærede sig rede til at overtage såvel undervisningen som kirketjenesten. Fra 1935 optog man i skolen kun børn fra katolske hjem, elevtallet var derfor ret konstant på ca. 40, men det var også meget lavt, og der kunne kun oprettes 3 klasser. Sidst i 1950'erne trak en ny krise op, da Sct. Josefsøstrene måtte meddele, at de inden for kort fremtid ville være ude af stand til at videreføre skolearbejdet i Horsens.

Skolen overlevede, og mange navne kunne nævnes blandt årsagerne, men navnet Jens Møller skal særligt fremhæves; han havde været en skattet lærer ved Den private Realskole, men begyndte at interessere sig for den katolske kirke og dermed for dens skole. I 1960 blev han ansat som skoleleder og samme år optaget i kirken. Sammen med en forældre-valgt bestyrelse, der også gjorde en stor indsats, opbyggede Jens Møller en helt fornyet, men stadig katolsk friskole med døren åben for alle børn - uanset konfession. Dermed var springet gjort fra den lille, lukkede sogneskole til den åbne, kristne friskole funderet på den katolske kirkes grund. Samtidig fik skolen sit nuværende navn, SCT. IB, og som dens mærke valgtes den opkammede muslingeskal, "Ibskallen".

I middelalderen var byens ældste kirke, den nuværende "Vor Frelsers Kirke" viet til apostlen Jacob, og man ønskede at bevare den smukke danske form i hans navn.

I de 9 år, Jens Møller ledede skolen, ekspanderede den voldsomt. I 1962, da man påbegyndte udgravningen til gymnastik- og festsal, var elevtallet steget til 64, og det vedblev at stige, til det nåede 120. Dette var dog ikke problemfrit, da lærerkollegiet måtte sammensættes i hast, og derfor kom vanskelighederne med at fastholde den katolske skoletradition. Da Jens Møller i 1969 ønskede at fraflytte Horsens for at gå ind i politik, indtraf den fjerde krise, elevtallet dalede til 82.

Det siger noget om skolens livskraft, at også denne blev overvundet. I 1970 tiltrådte Jørgen Frost-Jensen som skoleleder, og i nært samarbejde med skolens bestyrelse tog han fat på at opbygge en kristen fri-skole på katolsk grundlag, der spænder over børnehaveklasse til 10. klasse, og som er i nær kontakt med hjemmene. 1971 udsendtes en pjece, hvor skolens formål er så vel formuleret, at det skal gentages her:

"SCT. lBS SKOLE har sit udspring i den katolske kirkes arbejde i Danmark og er derfor tillige et kirkeligt bidrag i en kulturel brydningstid.

Skolen repræsenterer den folkekirkelige tradition i Danmark og formidler religionsundervisning i det almentkristne trosgrundlag samt særskilt undervisning efter såvel romersk-katolsk som evangeliskluthersk lære.

Skolen henvender sig til alle de hjem, der ønsker at bygge på den kristne kulturarv, og som på dette grundlag vil supplere sig med et intimt skolemiljø".

Efter ønske fra forældrekredsen oprettedes i skoleåret 1973-74 den første realklasse. Dette medførte, at ledelsen besluttede fremtidigt at udvide antallet af klasser til at omfatte 2 spor, men derved øgedes samtidigt behovet for klasseværelser, så meget mere som elevtallet stadigt voksede.

I 1974 købte den selvejende institution så den kommunale skolebygning i Kildegade 46. Bygningen gennemgik en stor restaurering i 1981 og skulle fremtidig bære navnet SCT. lBS SKOLE ØST. Men dette var kun en del af den samlede plan for skolens udbygning, og i 1977 indviedes en ny fløj i forlængelse af gymnastiksalen, hvorved afdelingen Kildegade 18 opnåede lokale til hver enkelt klasse.

Ved skoleårets begyndelse i 1983 afsluttedes et længe ønsket byggeri, nemlig trappetårnet, der forbinder den gamle skolebygning med gymnastiksalen (1963) og øvrige bygninger fra 1977. De gamle trætrapper blev nedlagt, og etagerne ført igennem, således at et klasseværelse kunne udvides (bibliotek).

Gennem mange år var det et ønske at samle al undervisning omkring kirken på grunden mellem Kildegade og Nørregade. 1 1990 og i 1993 købtes ejendommene Nørregade 15, 17 og 21, og samtidig indledtes forhandlinger med det katolske bispedømme om et mageskifte på det efterhånden store areal. Ved stor imødekommenhed fra bispedømmet opnåedes der i 1995 enighed om matrikelændringen. Efter denne står bispedømmet nu som ejer af kirkebygningen og af ejendommen i Nørregade 21. Resten af arealet vest og nord for kirken tilhører den selvejende institution.

Bl.a. erhvervede skolen den gamle præstebolig, som nu er lærerhus med av-rum, lærerbibliotek, møderum og lærerværelser. Den nye grund-opdeling gav grundlaget for et større byggeri, som bl.a. skulle erstatte skolebygningen i Kildegade 46. I foråret 1995 gik det i gang, og en bygning indeholdende 15 klasselokaler, to faglokaler til fysik og hjemkundskab samt et mødelokale blev indviet i foråret 1996.Herefter blev bygningen i Kildegade 46 solgt, og der er i dag indrettet lejligheder i den gamle skole.

I forbindelse med erhvervelsen af Nørregade 15 og 17 opnåedes der enighed med naboen om fjernelse af en tinglyst kørselsret over et areal, som skulle udlægges til legegård. I forhandlinger herom indgik afståelsen af en sidebygning, mod at skolen til gengæld overtog et grundstykke beliggende som nabo til skolegårdens østside.

Et sidste byggeri afsluttedes i efteråret 1998, En 3-etager bygning indeholdende lokaler til musik, natur/teknologi og billedkunst, imødekommer skolens ønske om gode og tidssvarende rammer for de musiske fag.

SCT. lBS SKOLE tæller i dag 700 elever, der undervises af 50 lærere. Derudover går der 60 børn i Sct. Ibs Børnehave. Skolens samlede personale er på 93 personer. Der er 2 spor på hver årgang fra 0.- 6. årgang med enkelte undtagelser, hvor der er 3 spor. På 7.- 9. årgang er der 4 spor.

Med fyldte klasser, moderne bygninger, en fornuftig økonomi og med et godt og kompetent lærerkollegium står Sct. lbs Skole godt rustet til at møde morgendagens mange udfordringer inden for undervisningen.

bubblemedia