Frivillig musikundervisning

Sct. Ib tilbyder undervisning i både sang og mange forskellige rytmiske og klassiske instrumenter. Skolen har flere bands og samspilsgrupper, som optræder ved flere forskellige lejligheder i løbet af skoleåret.

Ved forårskoncerten kan man bl.a. opleve rytmiske samspilsgrupper og mini-rockhold.

Tilmeldingen til frivillig musikundervisning er bindende for hele skoleåret, da skolen lægger skema og afsætter lærertimer efter det antal elever, der har valgt faget/instrumentet.

Husk at du også skal tilmelde dig for det kommende skoleår, selvom du allerede går til frivillig musik nu. 

Har du spørgsmål til den frivillige musikundervisning, kan du kontakte afdelingsleder Helle Lund Hedegaard på telefonnummer 23 67 15 74 eller på e-mail hh@sctib.dk

Vigtig information til forældre

Tilmeldingen til frivillig musikundervisning er bindende for hele året, da skolen lægger skema og afsætter lærertimer efter det antal elever, der har valgt faget/instrumentet. 

Derfor beder skolen om, at forældre og elever overvejer valget grundigt. 

Vær også opmærksom på, at dit barn skal øve sig regelmæssigt, helst dagligt, for at få udbytte af undervisningen samt have et instrument at øve sig på. Kontakt evt. barnets lærer i frivillig musikundervisning for vejledning ved anskaffelse af et instrument.

Som udgangspunkt anbefaler skolen, at der kun vælges ét soloinstrument. Derudover kan dit barn fint deltage i minirock eller andet rytmisk sammenspil. Ønsker, der ligger ud over disse anbefalinger, kan skolen muligvis ikke opfylde.

Elever, der har frivillig musikundervisning i indeværende skoleår og ønsker at fortsætte med dette i næste skoleår, skal tilmelde sig igen!

Umiddelbart efter sommerferien får eleverne besked om hold, tidspunkt m.m. fra de respektive lærere.

Ventetid kan ikke altid undgås. I tilfælde af ventetid på skolen, er der borde/bænke-sæt på nederste gang i 96-bygningen til rådighed, hvor man evt. kan lave lektier i ventetiden. Vi forsøger at give de yngste børn dem korteste ventetid.

Undervisningen foregår som udgangspunkt på Sct. Ib.

I skoleåret 2023-2024 indledte vi et samarbejde med skolens nabo, Horsens Musikskole, om brug af undervisningslokaler i den frivillige musik, hvorfor noget undervisning kan foregå i Horsens Musikskoles lokaler (gennemgang fra Sct. Ib’s skolegård) ligesom Sct. Ib også vil kunne lægge lokaler til elever fra Horsens Musikskole.

Priser

Fra skoleåret 2023 – 2024 ændrede vi undervisningstiden på soloinstrumenter og i sang fra 15 min. til 20 min. pr. uge, så eleven får endnu mere ud af sin undervisning i frivillig musik. 

Prisen for frivillig musikundervisning for skoleåret 2025 – 2026 er 425 kr. pr. måned i 10 måneder. 

Selvom skoleåret strækker sig over længere end 10 måneder, betales der kun for 10 måneder, da der må regnes med enkelte aflysninger af undervisningen i løbet af skoleåret, eksempelvis i forbindelse med klasseture eller en lærers sygdom. Som udgangspunkt forsøger skolen dog altid at vikardække undervisningen ved lærerens fravær. 

For de, der ønsker at udvide den ugentlige undervisning, anbefaler vi 30 minutters undervisning på et soloinstrument pr. uge til 550 kr. pr. måned.

Man kan aftale at slå sin musikundervisning sammen med andre til et hold på samme niveau. Den kan der være både pædagogiske, faglige og sociale muligheder i. Herved udvides undervisningstiden uden merbetaling. Spørg gerne jeres lærer i frivillig musik om mulighederne.